Ringsted Kommune starter landets første ESCO-projekt i tre år

Byskovskolen er et af de store projekter i ESCO-samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Kemp & Lauritzen.

 

Energirenoveringen af bygningsmassen i Ringsted Kommune går nu endelig i gang. Projektet, der er et ESCO-samarbejde med Kemp & Lauritzen, er landets første ESCO-projekt i tre år.
Kun 22 ud af landets 98 kommuner har indtil videre benyttet sig af ESCO-modellen, hvor en privat virksomhed sættes til at energirenovere bygningsmassen for en kommune. Ringsted Kommune er nu officielt en del af den statistik.

ESCO står for Energy Service Company. Investeringen i projektet betaler sig selv hjem via de forventede besparelser, man opnår i bygningerne. ESCO-virksomheden stiller så kommunen en garanti på besparelserne, og energirenoveringen er dermed omkostningsneutral for kommunen.

 

Manglede kompetencerne internt i kommunen
For Henrik Hvidesten (V), Borgmester i Ringsted Kommune, var beslutningen i sidste ende en vurdering af, hvordan man troede opgaven kunne blive løst bedst muligt.

”Vi var jo nødt til at spørge os selv, om vi overhovedet kunne finde de kompetencer internt i kommunen, eller om der var nogen andre, der måske var bedre til det. Her har vi så vurderet, at en opgave af den her størrelse og kompleksitet, der er vi bedst tjent med at vælge nogen, der arbejder med det her til dagligt,” siger Henrik Hvidesten.

 

Enighed i byrådet
En af grundende til, at man ikke ser flere ESCO-projekter blive gennemført er blandt andet, at kommunerne oplever modstand længere nede i driftsorganisationen, hvor man måske ikke altid er helt venligt stemt over for, at en privat virksomhed kommer ind og overtager.

”Man kan måske godt finde nogen, der er bekymrede for, hvordan det her kommer til at foregå. Politisk har vi dog i enighed vedtaget, at den her model er den bedste løsning,” siger Henrik Hvidesten.

Arbejdet er allerede godt i gang på Byskovskolen i Ringsted, hvor alt fra ventilationsanlæg til loft og gulv, skal skiftes.

Over de næste tre år investerer man 75 millioner i ti skoler. Energirenoveringerne skulle stå færdige i løbet af 2020. Man forventer, at investeringen har tjent sig selv hjem i løbet af de næste 23 år.

 

09. november 2018 by magjge
Categories: Baggrundshistorie | Kommentarer lukket til Ringsted Kommune starter landets første ESCO-projekt i tre år

Kommuner fravælger omkostningsneutral energirenovering

I 2011 fravalgte Køge Kommune ESCO-modellen, hvor en privat virksomhed hyres til at stå for energirenoveringen af bygningsmassen. Man mente dengang, at opgaven kunne klares inden for kommunen. Trods gode erfaringer med ESCO-modellen, vælger langt de fleste kommuner at stå for energirenoveringen selv. For nyligt måtte man i Køge Kommune indse, at opgaven muligvis var for stor, og man genovervejer derfor nu et ESCO-samarbejde.

Af Oliver Agretoft og Marcus Geleff

Der vil næppe opstå protester, hvis man påstår, at et dårligt indeklima på en skole forringer skolens elevers indlæringsevne. Vemmedrupskolen i Køge Kommune oplevede sidste år, at ni ud af skolens ti bygninger blev lukket ned grundet fund af skimmelsvamp. En ærgerlig situation, som kunne have været forebygget, havde man forbedret indeklimaet i tide.

Model: Sådan fungerer ESCO

I Køge Kommune gennemførte man i årene 2008-2010 en række energisparende projekter på kommunens skoler. Det var dengang oppe at vende, om man skulle benytte sig af den såkaldte ESCO-model (Energy Service Company), som er en omkostningsneutral løsning, hvor en privat virksomhed hyres til energirenoveringen af kommunens bygningsmasse.

Frygten for et besværligt samarbejde med en ESCO-virksomhed endte dog med, at Køge Kommune fravalgte modellen. I stedet valgte man at løse energirenoveringen på egen hånd. Det betød, at man tog ét projekt ad gangen, og derfor spredte projektet ud over længere perioder end man ofte ser det med ESCO-projekter.

 

De fleste kommuner står selv for energirenoveringen
Susanne Balslev, Rådgiver og underviser i Bæredygtig Facilities Management på Oslo Business School, fremhæver de private virksomheders erfaring og ekspertise med lignende projekter som bærende årsag til, at modellen lader til at kaste så gode resultater fra sig.

”Jeg siger ikke, at ESCO er det eneste rigtige, men det vi har fundet frem til, når vi har undersøgt fordele og ulemper ved modellen er, at kommunerne får en masse erfaring og ekspertise, som de for det meste ikke selv kan finde i kommunen,” siger Susanne Balslev Nielsen.

En undersøgelse foretaget af energiselskabet Niras har vist, at kommuner der foretager energirenoveringen selv, oftere ikke når i mål med de projekterede besparelser. Det viser sig derimod, at ESCO-projekterne i højere grad når i mål med de garanterede besparelser.

”ESCO-virksomhederne laver ikke andet end det her. De kan derfor opnå de ønskede besparelser på projekterne både hurtigere og billigere, samt levere et bedre slutprodukt, end de fleste kommuner ville kunne på egen hånd,” siger Susanne Balslev Nielsen.

Grafen viser, at kommunernes egen energirenovering laves i etaper, som udføres over en længere periode, hvorimod ESCO-modellen er en kortere og mere effektiv tilgang. Kilde: Statens Byggeforksningsinstitut (Aalborg Universitet)

 

Alligevel har kun 22 kommuner valgt at bruge modellen.
(Se kort: http://esco.mediajungle.dk/2018/10/14/kort-over-esco-projekter-i-danmark/)

Det kan der være flere årsager til. Eventuelle konflikter med ESCO-firmaet, som man stifter et mangeårigt samarbejde med, samt anlægsloftets begrænsninger, er tit afskrækkende faktorer for kommuner, der ellers godt kunne bruge ESCO-virksomhedens ekspertise.

Susanne Balslev Nielsen peger dog især på uro i den kommunale organisation, fordi man frygter, at arbejdet outsources til private kræfter uden for kommunen, som den store årsag til, at man i sidste ende fravælger modellen.

Kommunernes bange anelser bliver dog som regel afkræftet, når samarbejdet med ESCO-virksomheden først er oppe at køre.

”Indtil videre har ESCO-virksomhederne jo bevist, at der ikke er grund til andet end at have tiltro til, at de kan løfte opgaven. De forsøger at gøre kommunernes bekymringer til skamme, og det synes jeg, at de lykkes med. Det er jo også god forretning for dem,” siger hun.

 

Kommunerne efterspørger mere råderum
De politiske restriktioner, som kommunerne arbejder under, udelukker ofte muligheden for et ESCO-projekt, allerede inden man når til overvejelser om samarbejdet.

Anlægsloftet er et politisk initiativ, der skal begrænse hvor meget kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver. Selvom ESCO-modellen er designet til at være omkostningsneutral, skal man stadig finansiere projektet frem til at man når det punkt, hvor besparelserne udligner investeringen. Derfor falder ESCO-projekter også ind under anlægsloftet.

Formand i Teknik og Ejendomsudvalget i Køge Kommune, Erik Swiatek (A) efterlyser større råderum til kommunerne.

”Jeg mangler, at kommunen har muligheden for at vælge den bedste løsning. Det har vi ikke, som det ser ud nu. De sidste 10-15 års regeringer har bundet os på hænder og fødder i forhold til anlægs- og driftsloftet. Selvom vi måske gerne vil gennemføre de her projekter, så må vi ganske enkelt ikke bruge pengene,” siger Erik Swiatek (A).

Kommunerne har flere gange efterspurgt, at man fjernede anlægsloftet helt. Det var der dog ikke den store opbakning til fra Christiansborg. Et kompromis er dog mere sandsynligt. Det er for eksempel noget Enhedslisten arbejder på.

”Vi arbejder på en klimaplan, hvor et af punkterne er, at energirenoveringen fritages fra anlægsloftet. Det betaler jo i sidste ende sig selv hjem igen, så jeg kan ikke få øje på argumenterne i mod. Men om der opbakning til det, det må vi jo se,” siger Folketingsmedlem og Energiordfører Søren Egge Rasmussen (Ø).

Folketingsmedlem og Energiordfører Jens Joel (A) bakker også op om, at man fritager ESCO-projekter fra anlægsloftet. Han har tidligere forsøgt at foreslå lignende løsninger, men har haft svært ved at skabe omtale.

”Det er svært rigtigt at sætte noget i gang når det kommer til ESCO. Medierne nåede aldrig rigtigt med på ESCO-bølgen for ti år siden, og når jeg i dag ser en anledning til at få noget omkring det på banen, så vurderer de ikke ESCO til at være en nyhed, ” siger Jens Joel.

Der har heller ikke været den store mediedækning af ESCO-modellen i de bredere medier. Reiner Burgwald, Formand for FOA’s Teknik og Servicesektor arbejdede i 2013 tæt sammen med politikere om, at få udbredt ESCO-modellen. Han har dog svært ved at nikke anerkendende til, at politikerne har gjort noget for at udbrede kendskabet.

Han oplever heller ikke, at kommunerne fra politisk hold gives noget incitament for at komme i gang med energirenoveringen.

”Kommunerne ejer langt størstedelen af den offentlige ejendom, og der bør man som politiker tage ansvar for, at kommunerne får energioptimeret bygningsmassen,” siger Reiner Burgwald.

 

Skepsis om ESCO bygger på fordomme
Kommuner har ofte en tendens til at indgå i offentligt-private samarbejder med en vis skepsis. Og historien byder også på eksempler, hvor kommunerne er kommet galt af sted med disse samarbejder.

Skandalen om Peter Brixtofte og Farum Kommune fra starten af årtusindet, fungerer stadig som det måske stærkeste skræmmebillede på dette. Selvom det på ingen måder kan sammenlignes med det man ser i ESCO-samarbejdet, er det alligevel en historisk bagage der gør, at kommunerne i dag, er mere varsomme i deres tilgang.

”Historien skræmmer. Man ønsker ikke at afgive for meget kontrol. Peter Brixtofte havde jo masser succes med at udlicitere de fleste opgaver til private aktører. Farum blev populært kaldt et liberalt paradis. Det viste sig jo, at mange af aftalerne kostede kommunen en helt masse penge,” siger Esben Jakobsen, Projektleder hos Kemp & Lauritzen.

Kurt Orthendal Nielsen, Senior Business Development Manager hos Siemens, står blandt andet for at sælge projekterne til kommunerne for Siemens. Han støder jævnligt på skepsis fra kommunernes side. Skepsis, han ikke mener har et fundament i virkeligheden.

Ligesom Susanne Balslev Nielsen, fremhæver han blandt andet kommunernes frygt for, at lokale arbejdspladser outsources.

”Når vi laver et ESCO-projekt, så består mere end 80 procent af projektet, af beskæftigelse til lokale håndværkere. Det forholder sig ikke sådan, at vi er den her store internationale virksomhed, som kommer og tager de lokale arbejdspladser. Der ved vi jo som forretning, at hvis det var tilfældet, så lander vi ikke nogen aftaler,” siger Kurt Orthendal Nielsen.

En anden udfordring er samarbejdet med bygningernes daglige driftsledere. Pedeller og bygningsansvarlige kender bygningerne ind og ud, og kan føle sig udfordret på deres professionalisme, når en stor virksomhed sættes til at stå for hele energioptimeringen.

Driftledelsen på de forskellige bygniner, skal også sættes ind i, hvordan de bruger det nye udstyr, som for eksempel disse varmemålere.

For at skabe et godt samarbejde med denne del af organisationen, er det derfor vigtigt, at ESCO-virksomheden spørger driftspersonalet til råds, og løbende inddrager dem i projektet. På denne måde sikrer kommunen sig også, at man kan drage erfaringerne fra projektet med sig videre.

En løbende dialog om projektet med driftsledere og kommunen som helhed er også essentiel i forhold til at nå til enighed om den såkaldte baseline (ESCO-virksomhedens garanterede besparelser).

”Samarbejde er et nøgleord. Det er vigtigt at virksomhederne ikke lover mere end de kan holde, og at både virksomheden og kommunen kan samarbejde om at justere baseline, hvis det måtte blive nødvendigt” siger Susanne Balslev Nielsen.

 

Mulig udsigt til flere projekter
Tilbage i Køge Kommune har formanden for Teknik og Ejendomsudvalget, Erik Swiatek (A) for nyligt holdt møder med interesserede ESCO-virksomheder, efter han blev gjort opmærksom på, at man måske ikke kan finde ressourcerne i kommunen, til at fortsætte med energirenoveringen på egen hånd.

“Det har været nogle produktive møder, og vi kan se en masse spændende potentiale i løsningen. Jeg har nogle lange drøftelser i vente med forvaltningen, og senere hen resten af byrådet, om hvorvidt vi er nødt til at hente hjælp udefra. Det er slet ikke afgjort endnu. Derudover er vi også nødt til at tage endeligt stilling til, om vi kan få det til at passe inden for anlægsloftet”, siger Erik Swiatek.

Om ESCO-modellen bliver brugt af flere i fremtiden, er op til de enkelte kommuner. Kommunerne skal i sidste ende leve op til målene om CO2-reduktion. Derfor har SparEnergi, som hører under Energistyrelsen, i 2017 lavet en digital platform, hvis formål er, at oplyse om ESCO. Det viser et vist statsligt incitament, som indtil nu har været svært at få øje på.

09. november 2018 by magjge
Categories: Forsidehistorie | Kommentarer lukket til Kommuner fravælger omkostningsneutral energirenovering

Kort over ESCO-projekter i Danmark

14. oktober 2018 by magjge
Categories: Uncategorized | Kommentarer lukket til Kort over ESCO-projekter i Danmark

Hvad er ESCO? – Video

14. oktober 2018 by magjge
Categories: Uncategorized | Kommentarer lukket til Hvad er ESCO? – Video